Isolering

Isolering er både betegnelsen for at reducere flow af f.eks. varme, elektricitet eller lyd. Ordet kan også anvendes som synonym det isolerende materiale. God isolering nedsætter evnen til at lede varme, elektricitet eller lyd, og ændrer ikke isoleringsevnen over tid. Termisk isolering forekommer eksempelvis, hvor det er ønskeligt, at to tilgrænsende rum eller materialer skal opretholde forskellig temperatur. Når man udendørs om vinteren tager mere tøj på, isolerer tøjet mod den lavere lufttemperatur, således at man lettere kan opretholde kroppens normaltemperatur på 37 grader.

Graden af isolering afhænger af, hvilket materiale, der anvendes (varmeledningsevnen), af materialetykkelsen, af temperaturforskellen på hver side af isoleringen, samt de generelle fysiske forhold i området. Stillestående vand og luft isolerer godt, og dette udnyttes f.eks. i våddragter, hvor der i dragten er et tyndt lag stillestående vand, og i termoruder, hvor der er stillestående luft mellem to (eller flere) lag glas.

Isolering til huse skal sædvanligvis ikke blot opfylde et krav om lav varmeledning, men også krav om modstanddygtighed over for fugt og insekter og bør helst ikke indeholde giftige stoffer såsom rottegift eller bromerede flammehæmmere. Ydermere skal det have lang holdbarhed. De fem mest anvendte isoleringsmaterialer til huse er mineraluld (som er enten sten eller glasuld), ekspanderet polystyren ("flamingo"), papiruld, træfiber og perlit.^[1] Isoleringsmaterialerne skal kunne indbygges i en konstruktion som lever op til de gældende brandkrav. Selve installationen af isoleringsmaterialet påvirkes af faktorer som vægt, fleksibilitet og om der skal anvendes beskyttelsesmateriale, når det håndteres.

1. ^ Isoleringsmaterialer (2024) | goerdetselv.dk